Indeklima
Porebeton, også kendt som Gasbeton, er et 100 % uorganisk naturmateriale, baseret primært på sand, vand og kalk.
Materialet er diffusionsåbent, og sammen med de varmeisolerende egenskaber bidrager det til at sikre et behageligt indeklima i det færdige byggeri.
Sundt indeklima
H+H Porebeton er indeklimamærket og altså testet for afgasning i henhold til de strenge krav fra Dansk Indeklima Mærkning. Du kan læse mere om mærkningsordningen hos Dansk Indeklima Mærkning her
Du kan også se videoen herunder - Er der skadelig kemi i dit indeklima?
(videoen er produceret af Dansk Indeklima Mærkning)
Udvendig klimaskærm sikrer indeklimaet
For at bevare porebetonens gode egenskaber er en udvendig klimaskærm nødvendig. Det kan være i form af diffusionsåbne overfladebehandlinger eller anden form for klimaskærm. Den indvendige overfladebehandling kan udføres som traditionelle malerbehandlinger.
Porebetons isoleringsegenskaber
Porebeton har en effektiv varmeisolerende virkning og er i sin form sidestillet med andre kendte isoleringstyper som for eksempel glasuld og stenuld. Porebeton gør det derfor muligt at begrænse energiforbruget til opvarmning.
Når porebeton anvendes som helvægge, opstår der hverken kuldebroer eller ventilationsvarmetab, som det kan ses i byggerier med traditionel hulmur.