FORDELENE VED H+H POREBETON

Basisingredienserne i porebeton er sand, vand og kalk. Dette gør porebeton - tidligere kendt som gasbeton - til et naturligt byggemateriale. Porebeton giver uanede æstetiske muligheder, og med en hurtig, nem og fleksibel bearbejdning på byggepladsen er materialet et attraktivt valg i moderne byggeri. Læg dertil, at et byggeri i porebeton har sundt indeklima og lavt energiforbrug. Det spiller en rolle for de mennesker, der skal bo og leve inden for murene.
 
  • 100% uorganisk naturmateriale
  • Tåler vand og angribes ikke af råd og svamp
  • Brandsikkert – klasse A1
  • Lyd- og varmeisolerende
  • Søm- og skruefast
  • Åndbart, bidrager til behageligt indeklima
  • Lav vægt, stor styrke
  • Høj bæreevne og god stabilitet
  • Dokumenteret lang levetid
  • Kan naturligvis genbruges


Bærende, isolerende, brandsikker
Vi tilbyder en bred vifte af produkter, der alle lever op til fremtidens krav. Tag for eksempel H+H TermoblokkenTM, der som alt andet porebeton er bærende, isolerende og brandsikker – og med sin ekstra høje isoleringsevne, et oplagt valg til både lavenergi- og passivhuse.

Uanset byggestil kan porebeton let integreres i byggeprocessen og bidrage med sine unikke fordele. Vores porebetonprodukter er ikke fastlåst af modulprojektering, hvorfor der nemt kan foretages ændringer undervejs i byggeprocessen, også i de arkitektoniske detaljer.

Enkle, hurtige og lette byggemetoder giver fleksibilitet, som kommer både den projekterende og den udførende til gode.