
H+H Bjælker
H+H bjælker anvendes over dør- og vinduesåbninger i porebetonkonstruktioner. Det samlede sortiment omfatter bærende bjælker i porebeton og beton, samt ikkebærende bjælker i porebeton.
Det store udvalg gør, at vi kan tilbyde bjælker til endog meget store belastninger. Dette betyder, at der til de fleste formål findes en færdig og stabil systemløsning for de lodrette lastpåvirkninger.
Vælg den rigtige bjælke
Bjælker skal have en bæreevne, der er mindst lige så stor som den last, de påvirkes af, og vederlaget skal have en tilstrækkelig størrelse og tykkelse. Se information om lysvidde, regningsmæssig bæreevne, vægt m.m. for de enkelte bjælker i vores produktoversigt og i vores prisliste.
Økonomisk optimering
Hvis bjælken kan placeres i bagmuren og lægges af på brede vinduesfalse, er det muligt at vælge den tyndest mulige bjælke med tilstrækkelig bæreevne og så efterfølgende påfore/pålime en strimmel porebeton. Ved denne løsning ”erstattes” noget bjælke med porebeton, og det gør omkostningerne lavere.
Bærende bjælker må ALDRIG afkortes eller tilpasses på anden vis.