1. March 2021

news

Hils på Peter Rasmussen - ny intern sælger

Vi fortsætter med at yde den bedste kundeservice. Derfor har vi udvidet vores H+H-familie med Peter Rasmussen, der er startet i en nyoprettet stilling som intern sælger. Peter skal primært arbejde med kundeopfølgning, men også styrke vores interne processer og struktur, så vi får lavet nogle gode løsninger i samarbejde med vores kunder.
”Jeg er egentlig bare en kontornisse, som har arbejdet med salg og kundeservice i IT- og telebranchen i mange år. Derfor er jeg bestemt ikke branchevant i H+H-regi, men det er helt klart den gode dialog med kunderne, der trigger mig og giver mig en god hverdag. Og selv om jeg er ny i branchen, så er værdierne hos H+H nogle, som jeg selv arbejder efter, og det motiverer mig."
Selv om Peter kun har siddet på sin nye pind i en lille måneds tid, er han ikke i tvivl om, hvad det bedste ved jobbet er:
”Det bedste er helt klart at have nogle utrolig rare kollegaer, som er ekstremt dygtige til deres fag. Men det er lige så meget kontakten med kunderne. De tager utroligt godt imod mig, når jeg kontakter dem, og det bekræfter mig i, at jeg har valgt det rigtige, når jeg får så positiv respons fra dem. Og så synes jeg selvfølgelig, det er fedt at være med til at definere mine arbejdsopgaver."
Et stort og varmt velkommen herfra – vi glæder os til samarbejdet!