Skillevægge

MultipladenVægelementet

Skillevægge fra H+H er særdeles velegnede som bærende og ikkebærende vægge i boligen – og porebetonen har både funktionelle og kvalitetsmæssige fordele.

Materialet har en smuk, glat overflade velegnet til alle former for finish som fliser, tapet, væv eller filt og udmærker sig i praktisk brug ved at være søm- og skruefast – og samtidig bidrage til lydreduktion. Fordele, som har stor betydning i boligbyggeri, indretning og funktion, og som beboerne vil kunne nyde i det daglige.

Da materialet er uorganisk og derfor modstandsdygtigt over for fugt, anvendes skillevæggene også i vådrum som badeværelser og bryggers – uden risiko for angreb af råd og svamp.

Montage af skillevæggene kan påbegyndes, inden bygningen er lukket, og på den måde sikres en smidig arbejdsproces – ligesom det faktum, at porebeton/gasbeton er uafhængigt af vejrlig, hvilket kan have en positiv effekt på de samlede omkostninger.

Fordele:
• Effektiv brandsikring – klasse A1
• Søm- og skruefast
• Glatte overflader
• God lydreduktion i lejlighedsskel
• Uafhængig af vejrlig
• Tåler fugt
• Kan indgå i bygningsstabiliteten