27. oktober 2017

Erfaren KAM-sælger til projektsalg

Erfaren KAM-sælger til projektsalg

Er du en erfaren KAM-sælger og har du lyst til at blive en del af en international virksomhed, så har H+H Danmark en spændende stilling til dig!

Om virksomheden:
H+H Danmark A/S er et datterselskab i H+H Koncernen, der producerer og sælger porebeton. Koncernen er børsnoteret og har de seneste år været gennem en forrygende udvikling med datterselskaber i både Vest- og Østeuropa og med en årlig omsætning på ca. DKK 1,6 mia. H+H koncernen har cirka 1100 ansatte på verdensplan og H+H koncernens danske datterselskab, H+H Danmark A/S, er en stærk og velfunderet organisation med hovedkontor i Aarhus.

H+H Danmark A/S arbejder i dag som en del af det mere konsoliderede H+H Nordic, med en mere fokuseret nordisk strategi. Vi har senest opstartet en afdeling for projektudvikling som primært fokuserer på arkitekternes byggeprojekter, rådgivere og bygherrer samt direkte med entreprenører.

Opgaven:
Til den nystartede projektudviklingsafdeling, søges en selvstændig og handlekraftig KAM-sælger. Du skal primært arbejde i det danske marked, men kan også inddrages i projekter med dine svenske kollegaer. Du får hjemmearbejdsplads og kan derfor have bopæl i hele landet.

Faglige kvalifikationer:
Du skal have erfaring som KAM-sælger og du vil, med reference til projektudviklingschefen, blive ansvarlig for udvalgte projekter og kunder. H+H Nordic arbejder allerede i dag struktureret med resultatplaner, som afslutter kvartalsvis. Derfor er det vigtigt, at du:

  • Har en byggefaglig baggrund og kendskab til byggebranchen, gerne som bygningskonstruktør eller bygningsingeniør, alternativt relevant håndværksmæssig baggrund som tømrer eller murer o.l.
         
  • Har gode samarbejdsevner, da du skal arbejde med rådgivning af arkitekter, entreprenører og projektledere.
  • Kan etablere gode kunderelationer og dermed skabe gode resultater.
     
  • Er erfaren bruger af IT- og CRM systemer
     
  • Er struktureret og resultatorienteret.


Personlige kvalifikationer:

Som person skal du:

  •     Have en positiv drivkraft.
  •     Være vedholdende, ærlig og arbejde struktureret.
  •     Kunne samarbejde på tværs i organisationen.
  •     Have gode kommunikative evner.


Vi har en uformel omgangstone, og der er plads til et grin i vores travle hverdag.

Virksomheden tilbyder dig:
Et afvekslende job i en markedsledende virksomhed med dygtige og engagerede medarbejdere, som vil bakke dig op. Lønpakke inkl. pension, firmabil/ bilordning, pc m.m. forhandles efter kvalifikationer.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette profil.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Karl Johan Spottag på tlf. 40 72 99 64.