Byg med porebeton

Basisingredienserne i porebeton er sand, vand og  kalk. Dette gør porebeton - tidligere kendt som gasbeton - til et naturligt byggemateriale. Porebeton giver uanede æstetiske muligheder, og med en hurtig, nem og fleksibel bearbejdning på byggepladsen er materialet et attraktivt valg i moderne byggeri. Hos os kalder vi det Build with ease. Det kunne også hedde sund fornuft. Eller et naturligt valg.
Læg dertil, at et byggeri i porebeton har sundt indeklima og lavt energiforbrug. Det spiller en rolle for de mennesker, der skal bo og leve inden for murene.

Bærende, isolerende, brandsikker
H+H tilbyder en bred vifte af produkter, der alle lever op til fremtidens krav. Tag for eksempel Termoblokken, der er bærende, isolerende og brandsikker – og med sin høje isoleringsevne er et oplagt valg til både lavenergi- og passivhuse.

Uanset byggestil kan porebeton let integreres i byggeprocessen og bidrage med sine unikke fordele. H+H's porebetonprodukter er ikke fastlåst af modulprojektering, hvorfor der nemt kan foretages ændringer undervejs i byggeprocessen, også i de arkitektoniske detaljer.

Enkle, hurtige og lette byggemetoder giver fleksibilitet, som kommer både den projekterende og den udførende til gode.